En forbedret børne- og ungdomspsykiatri
De sidste fire år har jeg siddet med i min kommunes Børn- og Skoleudvalg samt Børn og Ungeudvalget (udvalget, der sidder med tvangsanbringelser). Med de erfaringer er det blevet meget tydeligt for mig, at vores børne- og ungdomspsykiatri skal være langt bedre. Jeg har set eksempler på utroligt lange ventelister til udredning, på vildt sårbare unge, som psykiatrien ikke har kunne tage imod. Unge som har været så medtagede, at familier ikke længere har vidst, hvordan de skulle hjælpe deres børn. Deres råb om hjælp har været stort og vedholdende. Alligevel har de ikke fået den hjælp, som de har behov for. Det kan og må simpelthen ikke ske i et land som Danmark. Derfor er det yderst afgørende, at den nye region får opprioriteret vores psykiatri markant. Det er for mig at se den vigtigste opgave i den nye region.
Lighed for alle borgere – fra Lolland til Lillerød
På Lolland er der langt færre læger pr. 1.000 borgere, end der er i Hovedstadsområdet. Og det er på trods af, at man i gennemsnit har et dårligere helbred ude i vores region, end man har i hovedstaden. Det kalder på en reform. Og det kalder på, at vi som politikere tager det alvorligt. Vi må og skal have lighed i vores sundhedssystem. Det betyder i praksis, at vi skal øge vores sundhed ude i regionen snarere end at gøre det i hovedstaden. Det er en bunden opgave, som jeg ser det.
En god og stabil kollektiv transport
Vi skal have gode, regelmæssige og mange regionale busser. Det skal være muligt at bruge den kollektive transport i hverdagen. Det skal være en stærk prioritet i den nye region.
En ordentlig miljøindsats
Regionerne har historisk haft en stor og væsentlig rolle i kampen imod miljøforurening. Det arbejde er det vigtigt, at der følges op på. Vi skal bekæmpe generationsforureninger, standse PFAS, have fokus på de mange steder, hvor grundvandet er truet. Vi skal have ambitiøse klimamål, der skal følges til dørs. Endeligt skal vi sikre, at regionen bygger klimavenligt.
Akut tæt på.
Der skal max være en time til det nærmeste akutsygehus, så man kan få sat gips på en brækket arm eller føde på et lokalt sygehus. Det skal være en service, som vi også fremover skal yde. Det skal kombineres med et stærkt netværk af akutlægebiler og akutlægehelikoptere. For det må ikke være mere farligt at få hjertestop i Nørreballe, end det er på Nørrebro.
Lidt længere til specialister
Vi har skal have det trygge og akutte og sundhedsvæsen tæt på. Der skal sundhedsvæsenet være nært. Men har man brug for landets ypperste specialister indenfor fx hjerte/kar-sygdomme eller på kræftområdet, er det fint at der er længere til disse. Det er det fordi, at hvis vi skal sikre den absolut bedste behandling, er det vigtigt at det faglige niveau er af højeste kvalitet. Det bliver den kun, hvis vi skaber gode faglige miljøer til eksperterne. At vi samler dem, så de kan lære af hinanden og udveksle erfaringer. Derfor kan der godt være længere til specialisterne, hvis man bor i vandkanten af vores region.
Mulighed for gratis parkering og overnatning
Hvis man har mere end 75 km, til det hospital man skal behandles på, mener jeg at man har krav på gratis parkering på hospitalets parkeringsplads. Den ret skal både gælde for patienten og pårørende. Det er bøvlet nok at skulle den lange vej. Det mindste vi så kan gøre, er at sikre gratis parkeringsmuligheder. Det manglede bare. Ligeledes skal vi sikre, at pårørende kan overnatte tæt på, hvis de ønsker det. Ikke nødvendigvis gratis. Men til en rimelig pris. For det skal være muligt at være tæt på sine pårørende, hvis de kommer i en kritisk situation.
Vi skal betale tilbage
Jeg er en af dem, der er rejst fra provinsen til hovedstadsområdet for at få min uddannelse. Pludselig har man fået en familie og en hverdag væk barndommens land. Men mine forældre er blevet tilbage. Og sådan er det for mange. Vi har over de seneste 30 år set en udvikling, hvor de unge rejser væk fra provinsen og de ældre bliver tilbage. Den udvikling kan man godt begræde. Det mindste vi kan gøre, er, at sikre at sundhedssystemet fungerer for hele regionen. Det skylder vi.